onsdag den 28. september 2016

Billeder og indtryk fra IAC2016 indtil videre

Søndag den 25. september


Jeg ankom dagen før kongressen gik igang og kunne ikke vente med at se stedet. De var stadig ved at bygge standene og udstillingshallen genlød af boremaskiner og hamren.



Efter at have snust omkring blandt de vordende udstillingsstande, fik jeg øje på Buzz Aldrin, den anden mand til at sætte sine fødder på Månen. Hans skulle fortælle om sine planer for, hvordan mennesket erobrer verdensrummet. Planen er, som billedet viser, meget kompliceret.


Kineserne har også store planer for rumfarten. De vil sende flere robotter til både Mars og Månen, samt bygge en rumstation der kan måle sig med Den Internationale Rumstantion.


De delegerede på IAC er klar til at tage til Mars.

Mandag den 26. september


Kongressen åbnede med en rundvisning for lederne af de førende rumagenturer. Jan Wörner (ESA) approves!



To astronauter - den ene landede på månen, den anden fløj i rumfærgen og er nu NASA's administrator.


Fyren med det lange hvide hår og de røde bukser er fotograf for arrangørerne bag IAC og han gav mig senere nogle af hans fotos fra Elon Musks tale, som blev brugt i artiklen på DR Viden





Månemand + flødebolle

Tirsdag den 27. september


Tirsdag skulle Elon Musk tale. Jeg ville have en god plads, så jeg gik ind i den store hal, hvor talen skulle finde sted, for at sikre mig en stol i god tid. Der var en gruppe fyre på min alder fra r/SpaceX som havde fået samme idé og jeg sluttede mig til dem. ESA's Jan Wörner skulle deltage i en debat i hallen og han lagde mærke til gruppen der havde sikret sig pladser på de to første rækker.


Jeg skulle selvfølgelig også have et billede med Jan Wörner


 Fyrene fra r/SpaceX vidste præcis hvordan de skulle sikre sig gode pladser. De talte med SpaceX medieansvarlige Dex Torricke-Barton og han sørgede for at vi kom på en VIP-liste.


#ikkeVIPkø


Elon Musks tale tiltrak store personligheder både indenfor og udenfor rumfartmiljøet. Her står Bill Nye fra The Planetary Society og taler med youtube-stjernen Zach Anner, der er kendt for at lave træningsvideoer med et spastisk handicap.


Bill Nye havde også lige tid til at tage selfies, før han også skulle sikre sig en god plads til oplægget.


 Robert Zubrin, manden bagest i køen, har siden 1990'erne kæmpet for at oprette en koloni på Mars. Han udviklede et koncept der hedder Mars Direct, som skulle sænke omkostningerne for mars-missioner drastisk og bane vejen til en koloni på Den Røde Planet. Han stiftede foreningen The Mars Society, som Elon Musk har doneret penge til.


 Elon Musk gav os en vej til planeterne. Hvis ikke du har set hans oplæg, så se det her: www.spacex.com/mars


Hans virksomhed havde en beskeden start.


Efter oplægget var der pressekonference. Jeg fik mulighed for at spørge ham om Mars-raketten har en nødraket ombord, som kan redde passagererne, hvis der går noget galt under opsendelsen. Han sagde, at rumskibet godt kan løsrive sig fra løfteraketten, hvis noget skulle gå galt, men som sådan er den ikke designet med en nødraket. I virkeligheden fungerer rumskibet mere som et passagerfly, hvor der jo heller ikke er faldskærme til passagererne.


Han kom, han talte og så tog han videre igen.

Onsdag den 28. september


Da jeg skulle finde noget morgenmad, rendte jeg tilfældigvis ind i Robert Zubrin igen. Han skulle lave et interview med en bloggeren Joe Mascaro, der ville vide, hvad Zubrin syntes om Elon Musks tale. Overordnet syntes Zubrin der var gode takter, men han mente rumskibet var for stort og ideen om, at den alene skal kunne tage afsted fra Mars' overflade gør den dyrere end den behøvede at være. Desuden var han ikke glad for, at Elon Musk gik så meget op i at reducere rejsetiden til Mars, da Zubrin mente, at folk der alligevel skal tilbringe resten af livet på Mars, ville være ligeglade med om turen tager 3 eller 6 måneder.


Jeg fik selvfølgelig også taget et billede med Zubrin.

Det var de første indtryk indtil videre. Der kommer nok flere i løbet af ugen.